Firmaprofil

Fjelstervang Tømrer- og Murerfirma blev grundlagt i 1986 af Erik D. Sørensen og beskæftiger i dag mellem 5 og 10 dygtige håndværkere. Vi har gennem årene fået opbygget en god og stabil kundekreds.

 

Firmaet er centralt beliggende midt mellem Videbæk og Herning.

 

Fordelen ved at bruge os er, at vi har mange års erfaring indenfor både tømrer- og murerarbejde, hvorfor vi kan udføre et bredt spektrum af opgaver.

 

Vi er et effektivt og kvalitetsbevidst firma, der udfører al arbejde efter de gode håndværksmæssige traditioner, samtidig med at vi følger udviklingen. Dette ses blandt andet ved valget af nye materialer og nye metoder. Vi er blandt andet Lindab Topline Expert og har uddannet os som facadeisolatører.

  

Det er vigtigt for os at levere et godt stykke arbejde, der indfrier kundens forventninger i forhold til aftalens grundlag, og det er ligeledes vigtigt for os at bevare en tæt og personlig kontakt undervejs til alle vore kunder.

 

Vi tager socialt ansvar, idet vi har haft medarbejdere ansat i såvel fleksjob som i arbejdsprøve, og desuden har vi gennem årene udlært en del lærlinge.